Lisbeth Nordskov, smykkekunstner, gummismykker, guld, gummi, smykker, kunsthåndværk, jewellery, genbrugssmykker, Kongens Have, cykelslanger, pavillon, Diamanten, crafts, Gothersgade, guldsmed, avantgardesmykker, kropssmykker, ringe, armsmykker, halssmykker, broscher

Guldsmed Lisbeth Nordskov

Kontakt efter aftale pr. Tlf: 60649719 eller e-mailadresse: guldsmed@lisbethnordskov.dk

Pavillonen i Kongens Have midt i København har i 26 år været udgangspunktet for mit arbejde. Her var der udsigt til Rosenborg Slot inde i haven og Rundetårn den anden vej mod Købmagergade, og midt i mellem strømmede det moderne københavnerliv begge veje gennem Gothersgade. Min genbo var Det danske Filminstitut. Det har været nogle spændende år og et inspirerende sted at arbejde.
Denne EPOKE er slut.
Arbejdet fortsætter dog i mindre omfang fra min bopæl, og man altid velkommen til at kontakte mig for at spørge til mit arbejde og til min behandling og holdning til materialerne.

Jeg er uddannet guldsmed fra 1966. Jeg arbejder eksperimenterende som guldsmed, det vil sige, at jeg afprøver mange nye teknikker og materialer.

Jeg prøver altid at lægge humor ind i mine smykker. Det skal efter min mening være både sjovt og spændende at bære et smykke! At bære smykker skal snarere være en udfordring frem for at give prestige. Smykket skal understrege personligheden hos den kvinde og mand, der bærer smykket.

I 2004 var jeg med til at skabe smykker til en kreds af fremtrædende danske kvinder inden for kunst, politik og erhvervsliv. Fem kvindelige smykkekunstnere udarbejdede smykker til kvinderne, som portrætteredes af en kvindelig fotograf. Jeg skabte det helt særlige, individuelle og personlige smykke til tre kvinder: Ulla Henningsen, Iben Hjejle og Jytte Hilden. Se billederne af de smukke kvinder og deres personlige smykker på ” Kvinder i Tiden ”.

Det ville glæde mig at få nogle spændende opgaver og komme dialog om skabelsen af et unikt smykke.

Med venlig hilsen
Lisbeth Nordskov
Guldsmed.

Kontakt 60649719 eller guldsmed@lisbethnordskov.dk

Foto: Linda Hansen